Udvendig bilpleje

Når vi istandsætter en bil, gør vi vores yderste for at genoprette bilens udseende så tæt på ny som muligt. I denne behandling gennemgås bilens eksteriør.

Karosseri og fælge affedtes med et miljøvenligt alkalisk affedtningsmiddel og vaskes derefter grundigt, så bilen bliver rigtigt ren. Lakken maskinpoleres med et polérmiddel, som tilpasses efter lakkens stand, så ridser og oxider fjernes. Til sidst påfører vi en voks, som giver langvarig beskyttelse mod snavs, salt og trafikfilm. Ruderne pudses, gummilister og dæksider behandles. Eventuelle stenslag laves, hvis du hjælper os med originalfarve.